Luk vinduet   Udskriv siden    Større skriftstørrelse

Klik på billedet for at downloade




Nr.
014

Udstiller
JUMBO Stillads A/S
Stålvej 7-23
6000 Kolding
Tlf. 7633 8042
www.jumbo.as

Standnr.
D3060

Solid multistige til professionelle brugere

Praktisk, stærk og solid. Sådan er den nye multistige fra Little Giant Solutions, USA, som JUMBO Stillads A/S i Kolding præsenterer på HI Industri 2009 i MCH Messecenter Herning.

Stigen, der er beregnet til professionelle brugere, er fremstillet i en kraftig 6005-T5 alu-legering, som også anvendes i luftfartsindustrien. Denne type legering giver en ekstra stærk stige – som stadig er forholdsvis let. Styrken går også igen i stigens solide knækled og den heltstøbte udtrækslås.

JUMBO Giant Multistige kan benyttes både som wiener- og skydestige. Da hver ende kan udskydes separat, er det muligt at benytte stigen på trapper eller andet underlag med niveauforskelle. Herudover kan købes tilbehør, der yderligere udvider stigens funktionalitet. Det gælder således støtteben til forlængelse af et enkelt bed på stigen, en afstandsholder, så stigen ikke hviler direkte mod væggen, samt en sikkerhedsplatform, som er praktisk ved længere tids arbejde i samme højde.

Ved hjælp af JUMBO Giant Teleskopplanke kan multistigen let forvandles til et ministillads. Inder- og yderstige opstilles separat, med en planke mellem. Inderstigen låses fast af knækleddet, mens en sikkerhedsplatform benyttes som afstandsholder på yderstigen..

Multistigen er udstyret med flere praktiske detaljer:
- Håndtrykssystem: To knapper ved knækleddet gør det let at indstille stigen – fra wiener- til skydestige, og tilbage igen. Et tryk på begge knapper aktiverer. knækleddet. Indstil stigen - og låsen klikker selv på plads.
- Vinklede trin, der giver en plan ståflade – selv når inder- og yderstige flugter.
- Transporthjul, der gør det at flytte den sammenfoldede stige.
- Eloxering: Inderstigen er eloxeret for mindre friktion ved udtræk.
- Ekstra selvlåsende knækled, der selv låser i den givne position. Bruger man stigen som wienerstige, kan den ikke alene låses fast i den traditionelle wienerstige-position, men også med den ene side i lodret stilling, så wienerstigen kan rykkes helt ind til væggen. Knækleddet låser i begge retninger og beskytter således både mod ud- og sammenklapning, når stigen er i brug.