Luk
vinduet Udskriv
siden
Større skriftstørrelse
Klik på billedet for at downloade
 |
| Levina kunststofhjul |
|
|
Nr.
004
Udstiller
Tente A/S
Birkemosevej 32
8361 Hasselager
Tlf. 70 10 82 10
www.tente.dk
Standnr.
Levina - nyt kunststof-hjul til industrien
I køkkenet er rustfrit stål en velset klassiker. Indtil for nylig bød det rustfrie stål på fordele med hensyn til holdbarhed og hygiejne, som ingen andre materialer kunne matche - heller ikke på hjul til storkøkkener, restaurationskøkkener og industrien.
Men så skabte den store hjulproducent Tente en ny trend med et nyt hjul til det moderne køkken. Et hjul af kunststof, der takket være sin glatte overflade og forarbejdning er utrolig let at holde ren, og som derfor er blevet retningsgivende inden for både hygiejne, design og funktion.
På HI 09 i MCH Messecenter Herning præsenterer Tente den næste generation af design-hjul - Levina - som har en perfekt balance mellem design og teknologi.
Det nye hjul er fremstillet i kunststof af høj kvalitet, og er derfor resistent over for stort set alle rengørings- og desinfektionsmidler der findes på markedet. Der er forskellige måder at montere hjulet på: Plademontage, rund tap, M10 eller M12 gevindtap - eller det nye centerhul, der gør det muligt at montere hjul med bolte i mange størrelser.
Tente har ansøgt om internationale patenter på det nye hjul, der ud over fine hygiejniske egenskaber også udmærker sig med et imponerende funktionelt design. Med klare geometriske former i sarte gråtoner giver dette hjul sit eget modspil til de strenge linjer i det skinnende køkkeninventar. Det nye leje- og bremsekoncept sikrer let kørsel og sikker bremsning alt efter behov.
Alle disse fordele er medvirkende til, at producenter inden for forskellige områder begynder at anvende kunststof. Derfor findes der både designmøbler, moderne apparater og medicinske apparater, som bliver udstyret med TENTE kunststofhjul.
Levina kan også leveres i en vaskbar version med et DIN-kugleleje med gummitætning, eller i en elektrisk ledende version. Hjulet er netop blevet tildelt den prestigefyldte Universal Design Award 2009.