Luk
vinduet Udskriv
siden
Større skriftstørrelse
Klik på billedet for at downloade
Nr.
001
Udstiller
Spelsberg A/S
Kochsgade 31a
5000 Odense C
Tlf. 63 11 00 03
www.spelsberg.dk
Standnr.
F 5188
Ny IP68-tæt samledåse er klar til klimaændringerne
I juli 2007 faldt der så meget regn i Greve, at der løb vand ind i kabelskabene, så de elektriske installationer skulle udskiftes. Og da Limfjorden for nogle år siden steg halvanden meter op over gangbroerne i Rønbjergs havn i Vesthimmerland, skulle samtlige el-installationer i lystbådehavnen også udskiftes.
Men sådan behøver det ikke være i fremtiden. På HI 09 i MCH Messecenter Herning præsenterer Spelsberg således en serie samledåser, der fyldes op med en to komponent miljøvenlig og harpiksbaseret tætningsmasse, når ledninger og kabler er samlet. Derefter er boksen IP68 tæt i en vanddybde ned til 15 meter i 168 timer.
At fylde boksen op med en tætningsmasse efter samlingen er ikke en ny metode. Men det er nyt, at tætningsmassen ikke indeholder epoxy, hvis håndtering ellers kræver særlig uddannelse, og særlige foranstaltninger, når dåsen fyldes.
Spelsberg har gjort det lettere at installere. Med dåsen følger en blandingspose med tætningsmassen, der masseres med hænderne og hældes ind i dåsen gennem en tragt, der også følger med. Tætningsmassen kan bruges i et stort temperaturområde, og den kan ikke fryse.
En anden fordel ved nyheden er, at det er let at pille den størknede tætningsmasse ud ved eventuelle senere reparationer og udvidelser og efterfølgende fylde samledåsen op på ny med masse fra en refillpose.
Samlingsboksserien hedder Abox GT. Indtil nu fås fire dåser i størrelserne 80x80, 93x93, 110x110 og 140x140 mm. Størrelsen vælges efter kablerne, der kan være fra 1,5 til 10 mm2. Abox GT er fremstillet af glasfiberforstærket polycarbonat, der er UV-bestandigt og ikke optager vand.
Spelsberg er en tysk producent, der har fremstilles elektriske kapslinger i over 100 år. For knap et år siden valgte man at etablere et dansk datterselskab for at kunne servicere den voksende kundeskare i Danmark bedre.
Yderligere oplysninger: Spelsberg A/S, tlf. 63110003, info@spelsberg.dk og www.spelsberg.dk.